FVU - Forberedende voksenundervisning
Vil du være bedre til at læse, stave eller regne?
FVU - Forberedende voksenundervisning er til dig, der gerne vil blive bedre til dansk, matematik, engelsk og it. Undervisningen er gratis. Er du på offentlig forsørgelse, skal du have et betalingstilsagn fra din sagsbehandler.
Undervisningen kan bruges som forberedelse til EUD, AMU, grunduddannelse for voksne (GVU) eller andre uddannelsesretninger. Du kan følge FVU ved siden af din faglige uddannelse og efter aftale i praktiktiden.
Undervisning
Inden undervisingen kan starte, skal du deltage i en test, som kan vise, om FVU er det rigtige for dig.
Når undervisningen starter, finder vi frem til, hvilket trin du skal arbejde på for at få mest muligt ud af undervisningen.
Du tilbydes mindst 40 timer og maksimalt 80 timer pr. trin.
FVU-læsning består af stavning, skrivning, læsning og it.
FVU-matematik består af regning, begreber i matematik, talforståelse og it.
Hvordan kommer du i gang - kontakt en vejleder
| Visitering | Vejleder | |
| Hasselager Allé 2 lok. AL209 |
mandag, kl. 8.15 - 10.00 | tlf. 8937 3163 / 2223 4594 |
| Dollerupvej 2 lok. D2350 |
mandag, kl. 10.00 - 11.30 | tlf. 8937 3290 / 8937 3680 |
| Halmstadgade 6 lok. P107g |
onsdag, kl. 10.00 - 11.30 | tlf. 8937 3156 |
Undervisning og it-programmer for ordblinde
Har du vanskeligheder som ordblind, kan du få speciel undervisning. Vi tilbyder CD-ORD 7.01, SCANRead og andre programmer fra Mikro Værkstedet samt webbaseret undervisningsmateriale, der i særlig grad henvender sig til elever/kursister, der har læse-, skrive- og matematikvanskeligheder.
Evaluering
Der er løbende evaluering af undervisningen. Hvert trin kan afsluttes med en prøve (frivilligt). Du kan godt fortsætte til næste trin uden at gå til prøve.
Undervisning på virksomheden
Ved undervisning på virksomheden er der krav i forbindelse med lokaleindretning og udstyr. Der skal være min. 8 deltagere.
Kontakt skolen for yderligere oplysninger.

