Erhvervsuddannelser » Bil, fly og andre transportmidler

Bil, fly og andre transportmidler

http://www.ats.dk/Images/Img_188/elev_under_bil.jpg

Vil du lære at reparere og vedligeholde motorer og transportmidler?

Uddannelser på AARHUS TECH

På denne indgang lærer du at fejlfinde og at arbejde med forskellige typer værktøj. Der er en del teknologi i moderne køretøjer, og det skal du også lære at reparere. Arbejdet foregår som regel på værksteder, men du kan komme ud for at skulle reparere f.eks. entreprenør- og landbrugsmaskiner ude hos kunden.

Uddannelsen handler ikke kun om teknik og maskiner - du skal også lære at snakke med kunder og at bruge pc. Desuden bliver du undervist i arbejdsmiljø og sikkerhed.

Grundforløbspakker

Pakkerne har vi lavet, så du har mulighed for at få et grundforløb, der passer til netop dig. Når du er færdig med grundforløbet, skal du ud i praktik. Derefter er du klar til at starte på det hovedforløb, du har valgt.

Pakkerne er lidt forskellige. Du har mulighed for at få:

  • Et basisforløb
  • Et forløb med tid til faglig fordybelse
  • Et forløb med afprøvning i en virksomhed

Basisforløb 20 uger

Intro og vurdering
De første 2 uger bruger vi til at finde ud af, hvad du kan. Det gælder både de almene fag som kommunikation, naturfaglige opgaver og IT. Men du kommer også i værkstedet, så vi kan se, hvordan hænderne sidder på dig. Desuden skal du lære, hvordan du kan arbejde sikkert og sundt på et værksted. Efter de 2 uger vil vi vejlede dig om du er parat til grundforløb inden for Biler, Fly og andre transportmidler, og vælge den pakke der passer til dig. Det kan også blive aktuelt at skulle ud at prøve at være på et værksted eller starte på en produktionsskole, for at blive modnet lidt inden du kan gennemføre uddannelsen.

Basisforløb

Modul 2
Efter de 2 første uger, starter modul 2. Dette modul indeholder almene fag og de fælles kompetenceområder. Modulet varer 10 uger, og efter en introduktion i de forskellige fag, arbejdes der med en blanding af teori og praktik. Dette modul skal ruste dig til det afsluttende modul.

Modul 3 indeholder de særlige kompetence mål. Det består bl.a. af: Styretøj, bremser, el-anlæg og motor, som man arbejder med på et mere selvstændigt niveau, og afslutter med en grundforløbsprøve.

Forløb med faglig fordybelse 30 uger

Intro og vurdering:
De første 2 uger bruger vi til at finde ud af, hvad du kan. Det gælder både de almene fag som kommunikation, naturfaglige opgaver og IT. Men du kommer også i værkstedet, så vi kan se, hvordan hænderne sidder på dig. Desuden skal du lære, hvordan du kan arbejde sikkert og sundt på et værksted.

Efter introduktionsforløbet vil vi vejlede dig om du er parat til grundforløb inden for Biler, Fly og andre transportmidler, og vælge den pakke der passer til dig. Det kan også blive aktuelt at skulle ud at prøve at være på et værksted eller starte på en produktionsskole, for at blive modnet lidt inden du kan gennemføre uddannelsen.

Modul 2
Efter de 2 første uger, starter modul 2. Dette modul indeholder almene fag og de fælles kompetenceområder. Modulet varer 20 uger, og efter en introduktion i de forskellige fag, arbejdes der med en blanding af teori og praktik. Undervejs i forløbet bliver der mulighed for at komme i virksomhedsforlagt undervisning. Der er også mulighed for at få ekstra dansk og matematik hvis det skulle vise sig at der er behov for det. Dette modul skal ruste dig til det afsluttende modul.

Modul 3
Modul 3 indeholder de særlige kompetence mål. Det består bl.a. af: Styretøj, bremser, el-anlæg og motor, som man arbejder med på et mere selvstændigt niveau, og afslutter med en grundforløbsprøve.

Redigeret d. 05-09-2008