Bygge og anlæg
Grundforløbet Bygge og anlæg er for dig, der vil arbejde med byggeri. Du kan lære om det, der sker på både større og mindre byggeprojekter helt fra starten, hvor grunden skal gøres klar til byggeri.
Uddannelser på AARHUS TECH
- Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
- Byggemontagetekniker
- Bygningsmaler
- Murer
- Træfagenes byggeuddannelse
- VVS-uddannelsen
Læs mere på eud-info.dk
Indgangen dækker både bygning og vedligeholdelse af huse, veje, broer og andre byggeprojekter. Desuden er der uddannelser, hvor du beskæftiger dig med færdiggørelse, indretning og vedligeholdelse af huse.
Du skal lære om de forskellige byggematerialer, og du skal lære at bruge både traditionelt håndværktøj og moderne specialværktøj.
Grundforløbspakker
'Pakkerne' er med til at sikre, at du får det forløb som passer til dig. En pakke består af obligatoriske fag, kompetencemål og varierende valgfri elementer.
Der kan være mulighed for studieophold og praktik i udlandet.
10 uger
For dig der:
- har erfaring fra ansættelse i en virksomhed og som allerede har tilegnes sig væsentlige kompetencer indenfor fagområdet.
2 ugers introforløb (kompetenceafklaring)
Alle elever skal igennem et forløb, hvor lærerne med forskellige aktiviteter danner sig et indtryk af eleverne. Denne runde danner grundlag for, at skolen kan tilbyde eleven et grundforløb, som er tilpasset den enkelte elev.
10 ugers grundforløb
Dette forløb er sammensat så det giver dig mulighed for at tilegne dig præcist de kompetencer som du ikke har opnået i virksomheden og som er nødvendige for at bestå grundforløbet.
20 uger
For dig der:
- er afklaret, og målrettet vil gennemføre grundforløbet inden for dit valgte fagområde.
- enten har læreplads eller aktivt og selvstændigt søger i løbet af grundforløbet
2 ugers introforløb (kompetenceafklaring)
Alle elever skal igennem et forløb, hvor lærerne, med forskellige aktiviteter, danner sig et indtryk af eleverne. Denne runde danner grundlag for, at skolen kan tilbyde eleven et grundforløb som er tilpasset den enkelte elev.
20 ugers grundforløb
Dette forløb er sammensat så det giver dig mulighed for at tilegne dig præcist de kompetencer som du skal bruge for at fortsætte på hovedforløbet i dit valgte fagområde.
22 uger
For dig der:
- der er afklaret, og målrettet vil gennemføre grundforløbet inden for murerområdet
- der kan lide udfordringer og internationale aspekter
2 ugers introforløb (kompetenceafklaring)
Alle elever skal igennem et forløb, hvor lærerne med forskellige aktiviteter danner sig et indtryk af eleverne. Denne runde danner grundlag for, at skolen kan tilbyde eleven et grundforløb, som er tilpasset den enkelte elev.
22 ugers grundforløb
- På dette forløb kommer du på studietur til en europæisk storby, hvor gamle og nye stilarter er opført side om side.
- Du får viden om byggeprocesser og byggematerialer i andre lande og meget meget mere.
- Du får et grundforløb, hvor der er uddannelsesgaranti og med mulighed for gode og interessante jobs i den anden ende og/eller videreuddannelsesmuligheder som byggetekniker, bygningskonstruktør, ingeniør med flere.
Dette forløb er sammensat så det giver dig mulighed for at tilegne dig præcist de kompetencer, som du skal bruge for at fortsætte på hovedforløbet i dit valgte fagområde.
Se artikel om Stefan, der er i praktik som murerlærling i Spanien.
30 uger
For dig der:
- har ringe eller ingen kendskab til området
- har behov for opkvalificering i dansk, matematik og/eller andre teoretiske fag.
- vil afprøve faget i en virksomhed i løbet af grundforløbet.
2 ugers introforløb (kompetenceafklaring)
Alle elever skal igennem et forløb, hvor lærerne, med forskellige aktiviteter, danner sig et indtryk af eleverne. Denne runde danner grundlag for, at skolen kan tilbyde eleven et grundforløb som er tilpasset den enkelte elev.
30 ugers grundforløb
Dette forløb giver dig mulighed for at planlægge og sammensætte aktiviteterne, med individuel tidslængde, sammen med din kontaktlærer. Der er også afsat tid til en aktivitet hvor du får hjælp til at søge læreplads, såfremt du ikke allerede har en sådan.
Gary er bygningsmaler
"Jeg hedder Gary og er i lære som bygningsmaler hos Malerfirmaet Ole Christensen i Tilst. Jeg kommer fra England og har boet i Danmark i lidt over tre år."
Se et kort videoklip, hvor Gary fortæller om job og uddannelse




