Bygnings- og brugerservice
På grundforløbet Bygnings- og brugerservice lærer du at arbejde med service- og ved lige holdelsesopgaver i og uden for bygninger og tekniske anlæg.
Uddannelser på AARHUS TECH
Læs mere om andre uddannelser på dette grundforløb på eud-info.dk
Som uddannet inden for ejendomsservice arbejder du med at vedligeholde bygninger og tekniske anlæg. Hvis du derimod vælger at uddanne dig til serviceassistent, kommer du til at arbejde med forskellige serviceopgaver på hospital eller i virksomheder.
Som vagt er det vigtigt, at du er bevidst om din fremtræden og opførsel. Du skal kunne udføre en korrekt og kompetent service over for såvel kunder og brugere som over for samarbejdspartnere (politi og brandvæsen).
Grundforløb
I indgangen bygnings-og brugerservice kan du blive tilmeldt det obligatoriske grundforløb som omfatter enkelte grundfag, fælles kompetencemål samt hovedforløbsrettede kompetencemål for de tre uddannelser i indgangen.
Vi udbyder ligeledes et turboforløb og grundforløbspakker med opkvalificering og med studiekompetence.
30 uger
Grundforløbspakke med studiekompetence på 30 uger
Denne pakke er for dig der udover det obligatoriske forløb ønsker praktikpladssøgning og studiekompetence i enten dansk eller matematik.
22 uger
Grundforløbspakke med opkvalificering på 22 uger
Denne pakke har samme indhold som det obligatoriske forløb på 20 uger, og derudover får du 1 uges undervisning i praktikpladssøgning og 1 uges ophold i virksomhed inden for én af de tre brancher. Dette forløb er for dig der ikke har en uddannelsesaftale ved forløbets start.
20 uger
Obligatorisk forløb på 20 uger
Dette forløb er for dig der har en uddannelsesaftale enten som ejendomsserviceassistent, som sikkerhedsvagt eller som serviceassistent. Inden for de første to uger udarbejdes en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering af dig.
Herefter følger 16 uger hvor du dels arbejder med de teoretiske og praktiske områder af de uddannelser indgangen byder på, dels arbejder med de områder der har din primære interesse og retter sig mod ét af de tre hovedforløb.
Som afslutning på grundforløbet udfærdiger du et projekt over 2 uger, som danner grundlag for en eksamen, der skal bestås for at du kan få adgang til hovedforløbet på en af de tre uddannelser.
10 uger
Turboforløb 10 uger
Dette forløb er for dig der allerede har en del erfaring fra ansættelse i en virksomhed og har tilegnet dig flere af de hovedforløbsrettede kompetencer inden for ejendomsservice.



