Om skolen » Nyheder » De Tekniske Gymnasier » HTX-elever fra Viby vand…
25. oktober 2007

HTX-elever fra Viby vandt World Robotic Olympiad i Danmark

http://www.ats.dk/Images/Img_200/Robot.jpg

For andet år i træk vandt et hold fra Teknisk Gymnasium Viby den danske konkurrence i World Robotic Olympiad. Konkurrencen er for gymnasieelever, og robot­ter­ne laves og programmeres i Lego Mindstorms.

Vinderholdet Team Duplo består af Rune Pedersen fra 2.Y, Benjamin Petersen 3.Y og Thor Mühlensteth fra 1.W.

Sidste år deltog mere end 20.000 elever i de nationale konkurrencer verden over, og konkurrencen er en stor begivenhed specielt i Asien. I Europa blev der i år afholdt konkur­ren­ce i Sverige, Norge og Danmark. Hvert land sender et hold til Asien, i år Taiwan, hvor den store finale afholdes.

http://www.ats.dk/Images/Img_430/banen.jpg
Fra venstere: Benjamin, Thor og (i forgrunden) Rune

Kørsel på tre baner
Konkurrencen bestod i år af tre konkurrencer: to obligatoriske og en åben konkurrence.

Den ene obligatoriske konkurrence var en bane, der forestillede et varehus, hvor nogle varer (i form at Lego-figurer) skulle flyttes fra ét sted til et andet. På banen var den hvide baggrund beklædt med sorte hjælpelinier.

http://www.ats.dk/Images/Img_430/train_of_alishan3.jpg
Alishan togbane

Den anden obligatoriske bane var skabt på baggrund af indiske bjergtog (Alishan), hvor toget kører skiftevis forlæns og baglæns for at undgå hårnålesving på vej op ad bjerget. Banen bestod af tre plateauer og var næsten 2,5 m. lang, 1 m. bred og 75 cm. høj. På toppen skulle hentes en dåse med indhold, som skulle transporteres ned til bjergets fod.

Den åbne kategori havde temaet "Civil safety and emergency." Vinderholdet havde lavet en bane (sort streg på hvid baggrund), der forestillede en vej. Her kørte nogle biler/robotter rundt. Når et udryk­nings­køretøj skal ud, gives signal til bilerne, som stopper og venter, så der er fri bane. I den valgte løsning var der flere program­merings­mæssige udfordringer, bl.a. kommunikationen mellem bilerne/robotterne.

Turen går til Taiwan
Holdet fra Teknisk Gymnasium Viby vandt konkurrencen med et stort forspring til et andet meget ambitiøst hold fra Grenå HTX med 248 point mod 180.

Der var i år kun fire hold, der deltog (to hold fra HTX i Viby og et fra HTX Midtbyen), hvilket måske skyldes, at konkurrencen blev afholdt i efterårsferien. Det ændrer dog ikke ved, at det er en prestigefyldt turnering, hvilket den forstående rejse til Taiwan fra den 14. - 19. november vidner om. Her betales alt af sponsorer.

Se mere på: wroscandinavia.org og wroboto.org/indexen.html

En uddybende artikel samt rejsedagbog fra turen vil senere blive bragt her på siden.

Lærer Carl Peter Plauborg Noe
HTX - Teknisk Gymnasium Viby

Redigeret d. 29-10-2007