Det pædagogiske grundlag på AARHUS TECH
- Skolen ønsker at skabe en præstationskultur. Vi tror på, at alle kan blive bedre - og alle vil vinde, ved at sætte fokus på dygtiggørelse af den enkelte elev, studerende eller kursist.
- Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte og bygger videre på vedkommendes faglige og personlige kompetencer - individuelle behov, ønsker og muligheder og forbereder til praktik, ansættelse i erhvervslivet eller videreuddannelse.
- Undervisningsmiljøet skal give optimale vilkår for læring.
- Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med eleverne, de studerende eller kursisterne ud fra et ønske om medansvar for egen læring og medansvar for læring i samspil med andre.
- Undervisningen tilrettelægges så der sker en integration mellem teori og praksis, så eleverne, de studerende eller kursisterne ud over konkrete færdigheder bibringes kreative, innovative og holdningsmæssige kompetencer.
- Pædagogik og læringsrum udfordrer såvel den dygtige som de, der behøver mere hjælp. Der anvendes forskellige læringsformer, der ønskes bredt i erhvervslivet og videregående uddannelser: teamlæring, e-læring, praksisnær kompetenceudvikling, projekt-problemorientering, coaching m.v.
- Gennem den faglige og pædagogiske praksis skal der skabes forståelse for erhvervslivets og samfundets krav og funktionsmåder både i en national som i en global sammenhæng.
- Der tilstræbes et tæt samspil med erhvervsliv og organisationer i forhold til at udvikle og gennemføre uddannelser og kurser. På kursusområdet etableres samarbejde og partnerskaber med virksomheder og organisationer, som sikrer at der tages afsæt i virksomhedernes og den enkelte deltagers aktuelle og fremtidige kompetencebehov.
- Undervisningsdifferentiering, rummelighed og anerkendelse er bærende principper på skolen. Alle skal respekteres og værdsættes for det de kan uafhængig af etnisk baggrund, religion eller køn.
- Skolen ser i det hele taget mangfoldighed som en styrke, og accepterer ikke fornærmende eller nedsættende adfærd over for enkelt personer eller grupper.
De centrale begreber i det pædagogiske grundlag bygger på skolens værdigrundlag:
Mening, Ansvar, Indflydelse, Læring