Uddannelseschef til Center for autoteknologi - genopslag
For at udvide kredsen af ansøgere, genopslår vi stillingen som uddannelseschef.
Centrets uddannelser omfatter mekanikeruddannelserne på EUD-niveau, en ny uddannelse som autoteknolog på akademiniveau samt branchekurser.
Den samlede aktivitet for centret udgør p.t. 200 årselever og beskæftiger 20 medarbejdere.
Uddannelseschefen refererer til uddannelsesdirektøren for erhvervsuddannelserne og indgår i ledelsesteamet for både akademiuddannelserne og erhvervsuddannelserne.
Jobprofil
Du skal placere Center for autoteknologi synligt og eksponeret i autobranchen, herunder være med til at præge den faglige og kvalitetsmæssige udvikling i branchen. Centrets aktiviteter skal skabe optimal værdi og gøre AARHUS TECH attraktiv for både virksomheder og elever.
Du skal udvikle og understøtte et stærkt uddannelsesmiljø med en høj faglig og pædagogisk standard. Du skal kommunikere på alle niveauer og være synlig som leder og repræsentant for AARHUS TECH.
Du skal være resultatorienteret og sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne.
Kvalifikationer
Vi forventer du har ledelseserfaring, gerne fra autobranchen eller fra anden uddannelsesinstitution.
Du har eksempelvis en uddannelse som automekaniker, maskinmester, ingeniør, biløkonom eller anden brancherelevant uddannelse.
Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner, er god til engelsk og har et bredt kendskab til Office-pakken og it i øvrigt.
Herudover ønskes kendskab til uddannelsesområdet som helhed og de problemstillinger, der knytter sig til afbrud, omvalg og tilvalg samt øje for værdien af gode samarbejdsrelationer med eksterne samarbejdspartnere - netværk, virksomhedskontakt.
Personprofil
Du søger muligheder, løsninger og resultater. Du har et godt humør og er god til at motivere og udvikle dine medarbejdere. Du evner at bevare overblikket over hele branchen, omkring komplekse problemstillinger og finder de optimale løsninger der tilfredsstiller skolens primære interessenter og udviser i alle sammenhænge gode samarbejdsevner.
Vi sætter pris på at du er ambitiøs, nysgerrig, visionær, agerer professionelt og er vedholdende overfor opgaverne.
Som uddannelseschef er du i personlig, telefonisk eller skriftlig kontakt med mange forskellige mennesker. Det er vigtigt, at du er åben overfor andre, er god til at lytte og kan sætte dig ind i de forskellige interessenters situation.
Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde en stilling på tjenestemandslignende vilkår i lønramme 34. Der er til stillingen desuden knyttet en resultatlønsordning og en attraktiv pensionsordning.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansøgning
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Ib Kronborg Nielsen på tlf. 8937 3100 eller 2223 4530.
Send din ansøgning til HR-afdelingen gerne via mrk. 'Uddannelseschef Cfa' senest d. 16. april 2010 kl. 12.00.
AARHUS TECH er en af landets største tekniske skoler og er netop begyndt med at implementere et stort strategisk skifte med henblik på at stå endnu stærkere i uddannelsesbilledet.
Skolen har tre uddannelsesdivisioner: Erhvervsuddannelser, Teknisk Gymnasium og Erhvervsakademi, som er organiseret med henblik på at skabe en faglig synergi og et tværgående kendskab mellem de enkelte uddannelser og uddannelsesniveauer til glæde for de uddannelsessøgende og for erhvervslivet.
AARHUS TECH har ca. 3200 årselever.
Vi lægger vægt på at vores ledere og medarbejdere har en positiv tilgang til deres arbejdsopgaver, fordi vi mener at godt humør og entusiasme påvirker såvel arbejdsmiljø for vores ansatte og for vores elever og studerende.