Gastronom
Specialer
- Kok - 3 år 9 måneder
- Smørrebrødsjomfru - 3 år og 1 måned
- Cater - 2 år 10 måneder
- Gastronom-assistent (trin) 1 år og 6 måneder
Jobbet
Arbejdsområdet er meget bredt - restauranter, hoteller, kroer, cafeterier og kantiner, til søs, i lufthavne og messecentre, i forsamlingshuse eller i private virksomheder.
Kokken er køkkenets eller køkkenafdelingens centrum. Som kok skal du sammensætte menuer, planlægge indkøb, klargøre og tilberede de forskellige råvarer. Grøntsager, kød, fisk og frugt indkøber og kontrollerer du. Råvarerne skal renses og tilskæres. De skal oftest enten koges eller steges for til sidst at blive anrettet delikat på fade eller tallerkener.
Smørrebrødsjomfruen fremstiller meget andet end smørrebrød, idet alle retter, som indgår i det store kolde bord, kan fremstilles af smørrebrødsjomfruen - dvs. kolde og lune retter, salater og tærter, og hvad der ellers hører til. Dit arbejde kommer til at strække sig fra indkøb og kontrol af råvarer, til tilberedning og anretning af f.eks. fisk, skaldyr, kød og fjerkræ. Også fremstilling af receptionsbuffeter med f.eks. pindemadder, frugt og ost bliver dit arbejdsområde.
Cateren arbejder i kantiner, cafeterier, grill- og burgerbarer samt bistroer. Dit arbejde vil bestå af planlægning, indkøb og tilberedning af hele sortimentet: kolde, lune, varme retter og desserter. Det er også din opgave at sørge for, at salgsstedet ser indbydende ud, at opstille varer samt ekspedere kunderne. Afrydning og rengøring indgår også i det daglige arbejde.
Se brochuren 'Grib muligheden - ansæt en cater'
Videreuddannelse
- Procesteknolog (2 år)
- Serviceøkonom (2 år)


