Kontaktlærer og elevplan

På AARHUS TECH har vi etableret en kontaktlærer ordning

Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at afklare, planlægge, fastholde og gennemføre uddannelsesforløbet ud fra elevens kompetencer og ønsker.

Kontaktlæreren har således opgaver, der har karakter af støtte til eleven/ eleverne i forhold til at kunne gennemføre en given uddannelsesaktivitet, herunder være bindeled til elevens praktikvirksomhed.

Opgaver
På grundforløbet har kontaktlæreren blandt andet følgende opgaver:

  • gennemføre den individuel samtale, herunder udarbejde den individuelle uddannelsesplan.
  • medvirke til at eleven fungerer socialt på skolen, herunder at motivere og vejlede til at overholde mødetider og studieregler.
  • støtte eleven i opfølgning på uddannelsesplanen, herunder gennemføre evalueringssamtaler.
  • følge op på fravær.
  • motivere og støtte i forbindelse med elevens ønsker og behov for valg af påbygningsfag samt mulighed for merit.
  • være skolens kontaktperson til en gruppe elever, herunder formidle information.
  • være skolens kontaktperson til elevens praktikvirksomhed

På hovedforløbet har kontaktlæreren især følgende opgaver:

  • kontakten mellem skole - elev - virksomhed
  • videreførelse af uddannelsesbog og -plan
  • støtte og rådgivning til valg af valgfrie specialefag og påbygning

Elevplan
Elevplan er et web-baseret værktøj, som vi anvender på AARHUS TECH til beskrivelse, udbud og gennemførelse af læringsaktiviteter i grund- og hovedforløb. Anvendelsen af elevplan er nærmere beskrevet i "Uddannelsesplanlægning med eleven" (pdf)

Redigeret d. 24-01-2007
print-værktøjs-ikonskrift-værktøjs-ikonspeak-værktøjs-ikoninfo-værktøjs-ikonkontakt-værktøjs-ikon