Teknisk Gymnasium - HTX » Teknisk Gymnasium Viby

Teknisk Gymnasium Viby

HTX Teknisk Gymnasium Viby startede i 1996 og flyttede i foråret 1999 ind i en ny skolebygning på Hasselager Allé 10 i Viby. Skolen har ca. 280 elever fordelt på 12 klasser.

Facade HTX Viby

DIN HVERDAG PÅ SKOLEN

Skoledagen starter kl. 8.15. Du har ca. 25 lektioner a 60 minutter om ugen. Den daglige undervisning foregår som klasseundervisning, øvelser og projektarbejde. Når du arbejder med projekter, foregår undervisningen i værksteder og laboratorier. I alle projektarbejder skal der fremstilles et produkt.

Hver klasse/studieretning har et team, som bl.a. samordner klassens aktiviteter og hjælper med små og store problemer. Teamet er med til at planlægge forældremøder, forældrekonsultation på 1. år og ekskursioner.

HYTTETUR, FESTER OG SPORT
Inden for den første måned efter du er begyndt, er du af sted på hyttetur med din klasse og en parallelklasse. Du lærer dine nye klassekammerater at kende, og det hjælper med til, at du hurtigt kommer til at føle dig hjemme på skolen. Blandt årets andre aktiviteter kan nævnes fester, fredagscafe, TGV-LAN net party og sportsfredag med bl.a. volleyballturnering. Der indgår studieture og ekskursioner som led i undervisningen. På 2. HTX går turen til udlandet, og der arrangeres korte faglige ekskursioner og virksomhedsbesøg.

IT OG NETVÆRK
Skolen har mange stationære pc'ere, og på hele skolen kan du koble din bærbare pc på det trådløse netværk, så du er velkommen til at medbringe din egen bærbare pc til undervisningen. Alle moderne bærbare pc'er kan kobles på skolens netværk. Skolen har et skolenet, hvor du kan hente opgaver, fagplaner, individuelt skoleskema, melde fravær m.m.

http://www.ats.dk/Images/Img_200/aula.jpg

STUDIETORV, VÆRKSTEDER OG LABORATORIER
Skolebygningen er indrettet til projektarbejdsformen, hvor teore­tiske og praktiske fag fungerer sammen. Fra et centralt studietorv er der let adgang til studie- og gruppe­arbejdsrum, værksteder og labo­ra­torier. Dette fremmer arbejds­processen fra idéfase til fremstilling af produkt til afsluttende rapport. Store glaspartier ind til laboratorier og værksteder giver mulighed for at følge og inspirere hinandens arbejde.

VÆRD AT VIDE
Får du lyst til i fritiden at teste dig selv og det, du lærer på skolen, skulle du prøve at etablere og drive din egen virksomhed. Skolen hjælper dig med at etablere et samarbejde med organisationen Young Enterprise.

VIL DU VIDE MERE?
Hvis du eller dine forældre har spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte studievejlederne, der træffes dagligt kl. 11-12, tlf. 8937 3382.

Redigeret d. 04-02-2008
print-værktøjs-ikonskrift-værktøjs-ikonspeak-værktøjs-ikoninfo-værktøjs-ikonkontakt-værktøjs-ikon

Teknisk Gymnasium Viby

Hasselager Allé 10
8260 Viby J.
Tlf. 8937 3380


- Studievejledning
- Se kort, transport m.m.
- Postadresse

http://www.ats.dk/Images/Img_Orig/henrik_citat.jpg

Evaluering af gymnasiale tiltag for tosprogede elever