Hvad kommer jeg til at arbejde med?
En ejendomsservicetekniker har ansvaret for en bred vifte af opgaver. Du sørger for at vedligeholde bygninger, vand- og varmeanlæg og affaldssystemer og passe grønne arealer.
I jobbet har du jævnlig kontakt med de mennesker, der bor i ejendommen eller arbejder i institutionen og med håndværkere udefra.
Hvad lærer jeg?
Du får en grundlæggende viden om forskellige anlæg til varme, ventilation og el- og vandforsyning.
I undervisningen lærer du desuden om kommunikation, samarbejde, psykologi og serviceformidling, så du kan være med til at støtte og fremme fællesskabet i fx en boligblok. Den administrative styring af budgetter og behandling af byggesager hører også til dit område, og det lærer du selvfølgelig også undervejs.
Hvor kan jeg arbejde som ejendomsservicetekniker?
Mange får job hos boligselskaber eller firmaer, der udfører ejendomsservice og rengøring. Du kan også arbejde på skoler, rådhuse, plejehjem og i private erhvervsvirksomheder.
Vælg ejendomsserviceteknikeruddannelsen, hvis du har…
- praktiske evner
- gode sociale evner
- lyst til at yde service
- mod på en hverdag med mange forskellige opgaver
Lokation
Halmstadgade 6
8000 Aarhus N
Varighed
3 år og 9 mdr.
(inkl. grundforløb 1 og 2)
Økonomi
Har du en praktikplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i praktikken og på skoleopholdene. Er du i skolepraktik, vil du også få løn, dog på en lavere sats.
Har du ikke en praktikplads, kan du få SU på grundforløbene, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk
Fag
På uddannelsen får du obligatoriske fag som: pleje og vedligeholdelse af udearealer, bygningsvedligeholdelse og drift, ventilation og indeklima, varmeanlæg, affaldshåndtering og miljøbevidsthed, budgetter og regnskab, indretning og vedligeholdelse af legepladser, konflikthåndtering og kommunikation og energioptimering.
Videreuddannelse
Du kan lære mere ved at tage forskellige efteruddannelseskurser.
Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet for EUD of EUX.
Adgangskrav
Læs mere om, hvilke adgangskrav du skal opfylde for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.
Ansøg nu
Se, hvordan du ansøger om optagelse, og hvornår der er skolestart
Uddannelsens opbygning
Læs mere om, hvordan en erhvervsuddannelse er opbygget af grundforløb, skole- og praktikperioder.
Overgangskrav til hovedforløb - EUD
EUD-elever skal have bestået
- dansk E, erhvervsinformatik F, psykologi F, naturfag F *)
- certifikat i førstehjælp (inkl. færdselsrelateret førstehjælp), elementær brandbekæmpelse og rulle- og bukkestillads
- grundforløbsprøven
*) Dansk E udbydes ikke på grundforløb 2. Du kan tage faget på VUC.
Praktikplads
Du er selv ansvarlig for at finde din praktikplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd. Læs mere om praktik
Praktik i udlandet
Praktik i udlandet
Et ophold i udlandet giver dig en oplevelse for livet: Du lærer sprog, møder nye mennesker og oplever en anden kultur. Kort sagt får du spændende udfordringer både på det personlige og på det faglige plan.

Her får du vejledning
Få vejledning om AARHUS TECH's uddannelser i vores vejledningscenter.
OBS: Er du allerede elev på skolen? Så spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Telefontid: Hverdage kl. 8.30-15.30
Telefon: 8937 3555

Mød os
Deltag i vores online informationsmøder, chat med vores elever eller få en rundvisning, som overholder covid-19 retningslinjerne.
På rundvisningen har du mulighed for at se faciliteterne, mærke stemningen og tale med en vejleder.
Klik ind og se alle arrangementer.
Har du fundet drømmeuddannelsen?
Klik her og se, hvordan du gør søger ind.