
HTX
Velkommen til introduktionskursus i 8. klasse
Vi glæder os til nogle spændende og udfordrende dage sammen med dig.
Du vil møde undervisere og elever, som guider dig igennem hele forløbet. De fortæller dig om gymnasiet, og om hvordan du kommer til at arbejde under forløbet.
Kom og oplev livet som gymnasieelev på TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg. To dage kan være nok til at finde ud af, hvad du har lyst til i fremtiden.
HTX - TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg
Varighed: 2 eller 3 dage
Hvor: TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg, Højvangens Torv 2, Skanderborg
Mødetid: 8:05 - 14:10
Kantine: du kan købe frokost med kontanter eller kort
Medbring: bærbar pc
Fravær: Kontakt studieservice inden kl. 9:00 på 61987375 eller mamo@aarhustech.dk
Indhold
Glæd dig til nogle spændende dage, hvor du skal stifte bekendtskab med det tekniske gymnasiums særlige identitet. Du vil få et særligt tilrettelagt skema, der vil give dig en introduktion til nogle af HTX-uddannelsens profilfag indenfor naturvidenskab, teknologi og kommunikation/it.
Inden for naturvidenskabelige fag studerer man, hvordan verden og naturen er skruet sammen. Dit
møde med naturvidenskaben som brobygningselev på teknisk gymnasium kunne fx omhandle:
- Energiindhold i fødevarer (biologi)
- Isolering af DNA (biologi)
- Hævemidler til bagning (kemi)
- Energiforbrug (fysik)
- Modellering og ligningsløsning (matematik)
I faget teknologi arbejdes der med produktudvikling. Der kan være tale om alle mulige typer produkter, der kan bidrage til at løse problemer - store og små - i det samfund, der omgiver os. Vi bruger teori fra andre fag og omsætter denne til konkrete produkter, der bliver til i skolens laboratorier og værksteder. Eksempler på produkter, du skal udvikle, kunne være:
- Udvikling af fødevarer
- Udvikling af creme
Kommunikation/it har fokus på kommunikation ved hjælp af computeren. Man lærer om grafik og layout, billedredigering og farvelære i forbindelse med en informationskampagne eller reklamekampagne. På dette fag kan det handle om at:
- Lave plakater
- Brochurer
Ud over de særlige HTX-profilfag, har du også undervisning i de obligatoriske fag som fx fysik, matematik og kemi.