AARHUS
TECH

HTX

Vi glæder os til nogle spændende og udfordrende dage sammen med dig.

Du vil møde undervisere og elever, som guider dig igennem hele forløbet. De fortæller dig om gymnasiet , og hvordan du kommer til at arbejde under forløbet. 

Kom og oplev livet som gymnasieelev på AARHUS GYMNASIUM. To dage kan være nok til at finde ud af, hvad du har lyst til i fremtiden.

Brobygning - AARHUS GYMNASIUM, Aarhus C

Praktisk info


Varighed: 2 eller 3 dage

Hvor: AARHUS GYMNASIUM, Aarhus C, Dollerupvej 2, Aarhus C

Mødetid: 8:15 - 14:25 

Kantine: Du kan købe frokost med kort og MobilePay

Medbring: Bærbar pc

Fravær: Kontakt egen skole

Indhold

Glæd dig til nogle spændende dage, hvor du skal stifte bekendtskab med det tekniske gymnasiums særlige identitet. Du vil få et særligt tilrettelagt skema, der vil give dig en introduktion til
nogle af HTX-uddannelsens profilfag: naturvidenskab, teknologi og kommunikation/it.
Inden for naturvidenskab studerer man, hvordan verden – naturen – er skruet sammen. Dit
møde med naturvidenskaben som brobygningselev på Aarhus Gymnasium kunne f.eks. omhandle:

  • Genetik (biologi)
  • Fedt i chips (kemi)
  • Lys og farver (fysik)
  • Rumlige figurer (matematik)

I faget teknologi arbejdes der med produktudvikling. Der kan være tale om alle mulige typer produkter, der kan bidrage til at løse problemer – store og små - i det samfund, der omgiver os. Vi bruger teori fra andre fag og omsætter denne til konkrete produkter, der bliver til i skolens laboratorier og værksteder. Eksempler på produkter, du skal udvikle, kunne være:

  • Udvikling af fødevarer (flødeboller)
  • Udvikling af multifunktionelt møbel
  • Udvikling af creme


Kommunikation/it har fokus på kommunikation ved hjælp af computeren. Man lærer om grafik
og layout, billed- og videoredigering, farvelære osv. Når du møder dette fag som brobygningselev på Aarhus Gymnasium, vil det f.eks. handle om at:

  • producere en stop-motion reklamefilm
  • tegne møbler i 3D-tegneprogrammet SketchUp
  • lave plakater


Tak for dit besøg. Vi håber, at du kommer tilbage!