AARHUS
TECH

Introduktion til HTX for 9. og 10. klasse

Velkommen til brobygning i 9. og 10. klasse

Vi glæder os til nogle spændende og udfordrende dage sammen med dig.

Du vil møde undervisere og elever, som guider dig igennem hele forløbet. De fortæller dig om gymnasiet og om de særlige HTX-fag.

Kom og oplev livet som gymnasieelev på TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg.

HTX - TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg

Praktisk info


Varighed: to eller tre dage

Hvor: TEKNISK GYMNASIUM, Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg

Mødetid: kl. 8:05-14:05.

Mødested: Mediateket på SCU. Der er skiltet til det fra hovedindgangen.

Kantine: Du kan købe frokost med dankort eller kontanter. Kantinen tager ikke MobilePay.

Fravær: Kontakt din egen skole.

Medbring penalhus og bærbar pc.

Indhold

Glæd dig til nogle spændende dage, hvor du stifter bekendtskab med det tekniske gymnasiums særlige identitet, og som samtidig er den ungdomsuddannelse, der giver dig allerflest videreuddannelsesmuligheder. Du vil få et særligt tilrettelagt skema, der vil give dig en introduktion til nogle af HTX-uddannelsens profilfag indenfor naturvidenskab, teknologi og kommunikation/it. 

Inden for naturvidenskabelige fag studerer man, hvordan verden og naturen er skruet sammen. Dit
møde med naturvidenskaben som brobygningselev på teknisk gymnasium kunne fx omhandle:

  • Energiindhold i fødevarer (biologi)
  • Isolering af DNA (biologi)
  • Hævemidler til bagning (kemi)
  • Energiforbrug (fysik)
  • Modellering og ligningsløsning (matematik)


I faget teknologi arbejdes der med produktudvikling. Der kan være tale om alle mulige typer produkter, der kan bidrage til at løse problemer - store og små - i det samfund, der omgiver os. Vi bruger teori fra andre fag og omsætter denne til konkrete produkter, der bliver til i skolens laboratorier og værksteder. Eksempler på produkter, du skal udvikle, kunne være:

  • Udvikling af fødevarer
  • Udvikling af creme

Kommunikation/it har fokus på kommunikation ved hjælp af computeren. Man lærer om grafik og layout, billedredigering og farvelære i forbindelse med en informations- eller reklamekampagne. I dette fag kan det handle om at:

  • Lave plakater
  • Brochurer

Ud over de særlige HTX-profilfag, har du også undervisning i de almene fag som fx matematik, engelsk eller idéhistorie.