Guide: Sådan får du en lærling
Skal din virksomhed have en lærling for første gang?
Processen består af tre trin (se nedenfor) – og du kan altid få hjælp af vores uddannelseskonsulenter.
Find din uddannelseskonsulent
Vores uddannelseskonsulenter kan hjælpe dig med at få en lærling. Se, hvilke konsulenter, der matcher dit fagområde.
1. Bliv godkendt som læreplads
For at kunne ansætte elever i oplæring skal din virksomhed være godkendt af uddannelsens faglige udvalg. Første gang du får en lærling, skal du derfor indsende en anmodning om godkendelse via lærepladsen.dk.
Hvis du oplever udfordringer på lærepladsen.dk, kan vores uddannelseskonsulenter hjælpe dig med godkendelsesprocessen.
Kontakt dem her.
2. Find den rette lærling
Du kan finde en lærling på flere måder:
- Søg efter elever på lærepladsen.dk
Her kan du hurtigt finde elever, der søger læreplads inden for både dit fag og dit geografiske område. Du kan også selv oprette gratis jobopslag målrettet lærlinge og elever.
- Deltag i AARHUS TECHs "Find din lærling-arrangementer"
Vi afholder jævnligt læreplads-arrangementer, hvor du kan møde din kommende lærling.
- Kontakt AARHUS TECH direkte
Vores uddannelseskonsulenter kan fortælle dig, hvilke elever der aktuelt søger læreplads inden for dit fag.
3. Vælg en uddannelsesaftale og underskriv
Når du har fundet den rette lærling, opretter du en uddannelsesaftale via lærepladsen.dk. Aftalen fungerer som en ansættelseskontrakt og skal være underskrevet af begge parter, inden lærlingens første arbejdsdag.
Her er de forskellige typer uddannelses-aftaler:
- Eleven er hos samme virksomhed hele læretiden - din virksomhed følger eleven fra start til slut.
- Denne type uddannelsesaftale giver ret til forhøjet lønrefusion (AUB) under lærlingens skoleophold.
Virksomheden følger eleven fra start til slut. Men dele af grundforløbet foregår i virksomheden i stedet for på skolen. Eleven, skolen og virksomheden laver sammen en individuel plan og aftaler, om eleven skal starte i virksomheden eller på skolen.
Denne type uddannelsesaftale giver virksomheden ret til forhøjet lønrefusion (AUB) under lærlingens skoleophold.
- To virksomheder deler ansvaret for elevens uddannelse.
- Hele forløbet skal være planlagt inden start.
- Også denne type uddannelsesaftale giver ret til forhøjet lønrefusion (AUB) under lærlingens skoleophold.
- Virksomheden påtager sig kun en del af uddannelsesperioden.
- Uddannelsesaftalen skal mindst indeholde én oplæringsperiode og ét hovedforløb.
- Giver ikke ret til forhøjet lønrefusion (med mindre aftalen senere forlænges til at gælde for resten af lærlingens uddannelse).
- Dækker kun én oplæringsperiode eller dele af en periode.
- En delaftale kan kun laves med elever i skoleoplæring.
- Denne type uddannelsesaftale giver ikke ret til forhøjet lønrefusion (medmindre virksomheden overtager resten af uddannelsen)
Ønsker du papirsblanketter til uddannelsesaftaler?
Find dem på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
Voksenlærling (EUV)
Det kan være en stor fordel for virksomheder at ansætte en voksenlærling (over 25 år). En voksenlærling bringer ofte erfaring, stabilitet og høj motivation med sig ind i virksomheden.
Samtidig kan du som arbejdsgiver søge økonomiske tilskud. Læs mere om regler og vilkår hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
- Du kan søge løntilskud ved jobcentret, senest en måned efter uddannelsesaftalen er begyndt. Kontakt dit lokale jobcenter for mere information
- Du kan få forhøjet lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), når lærlingen er på skole
Skolen udarbejder sammen med virksomheden en personlig uddannelsesplan, så forløbet bliver så kort og effektivt som muligt for voksenlærlingen.
Har du spørgsmål om voksenlærlinge-tilskud, skal du henvende dig hos dit lokale jobcenter.
Kontakt Studieservice Erhverv
Har du spørgsmål til din lærlings uddannelse, kan du kontakte studieservice på telefon + 45 8937 3533
Mandag - torsdag kl. 08:00-15:30
Fredag kl. 08:00-14:00
eller på mail: studieserviceerhverv@aarhustech.dk
Brug lærepladsen.dk til at finde elever, som søger læreplads. Gå på opdagelse, og rekruttér din næste lærling.
FAQ til virksomheder
Læs ofte stillede spørgsmål til uddannelseskonsulenterne og svar.