AARHUS
TECH

Byggeteknik

2 eller 3 dage

Vi glæder os til nogle spændende dage sammen med dig.

Du vil møde undervisere og elever, som guider dig igennem hele forløbet. De fortæller dig om erhvervsuddannelserne, og du kommer til at arbejde med nogle praktiske opgaver i værkstederne.

På den måde får du en smagsprøve på en hverdag på AARHUS TECH.

Vi introducerer ikke kun én uddannelse, men flere uddannelsesmuligheder inden for samme interesseområde. Brobygning er sjove og anderledes skoledage, hvor du kommer til at bruge både dine kloge hænder og din kreative hjerne.

To dage kan være nok til at finde ud af, hvad du har lyst til i fremtiden.

 

Brobygning på fagretningen Byggeteknik

Praktisk info

Varighed: 2 eller 3 dage

Hvor: Halmstadgade  6, Aarhus N

Mødetid: kl. 8:30 - 13:30

Kantine: du kan købe frokost med kort og MobilePay

Beklædning: du låner tøj på skolen, der overholder krav til hygiejne og sikkerhed.

Fravær: Kontakt egen skole

Sådan ser dit program ud 

Her kan du se dit skema for dine dage på AARHUS TECH.

 

Dag 1

Dag 2

Dag 3

8.30 

Velkomst

Samling og gennemgang af hjemmeopgave

Samling 

  Intro med rundvisning Gennemgang af dagens opgave/tegninger Gennemgang af dagens opgave/tegninger
  Oplæg om fagreningen Vild med mad og EUD/EUX    

9.30 

Gennemgang af dagens opgave/tegning Arbejde med håndværksmæssige opgaver i værkstedet - eksempelvis murer, tømrer- eller elektrikeropgaver Arbejde med håndværksmæssige opgaver i værkstedet - eksempelvis murer, tømrer- eller elektrikeropgaver
10.00 

Arbejde med håndværksmæssige opgaver i værkstedet - eksempelvis murer, tømrer- eller elektrikeropgaver Arbejde med håndværksmæssige opgaver i værkstedet - eksempelvis murer, tømrer- eller elektrikeropgaver Arbejde med håndværksmæssige opgaver i værkstedet - eksempelvis murer, tømrer- eller elektrikeropgaver
13.00 

Oprydning og rengøring samt opsamling på dagen. 

Evt. hjemmeopgave  

Oprydning og rengøring samt opsamling på dagen.

Evaluering (2 dages kursus )

Oprydning og rengøring samt opsamling på dagen.

Evaluering (3 dages kursus) 

 

Skab et konkret produkt i værkstedet

Undervisningen foregår i værkstedet. Her fortæller vi om det materiale og værktøj, du skal bruge. Det kan være træ, mursten eller elektriske artikler. Kun faglærerne må bruge maskiner. I arbejder hver for sig eller i mindre grupper.

Du får selvfølgelig gode råd og hjælp, hvis der er behov for det. Ellers arbejder du/I selvstændigt med projektet.

Undervejs snakker vi også om arbejdsmiljø og om oprydning og rengøring på værkstedet.

Når I er færdige med jeres praktiske opgave, får I feedback på den. Hvis produktet er egnet til at tage med hjem, må I gerne det.

 

Din fremtid med en uddannelse indenfor Byggeteknik

Har du fundet ud af, at du kan lide at arbejde med både hænder og hoved? Og føles det godt at lave et stykke håndværk, der kan bruges af andre?

Så er fagretningen Byggeteknik måske noget for dig også i fremtiden.

Efter de første 20 uger på fagretningen vælger du en af følgende uddannelser:

  • Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
  • Bygningsmaler
  • Bygningssnedker
  • Elektriker
  • Ejendomsservicetekniker
  • Maskinsnedker
  • Murer
  • Møbelsnedker
  • Tømrer
  • VVS-energiuddannelsen

 

Om uddannelser indenfor Byggeteknik

På grundforløbet byggeteknik bliver du introduceret til forskellige fag indenfor håndværk, fx tømrer, murer eller elektriker. Du kan komme til at arbejde med mursten og fliser, el-opgaver med simple installationer eller med træ.

Når du arbejder som håndværker, er kunden i centrum. Så du skal også lære noget om kunders behov, og hvordan du kommunikerer med dem.

I en stor del af undervisningen kommer du til at arbejde i skolens værksted. Her drejer fagene sig om nogle af de forskellige praktiske og teoretiske processer, en håndværker arbejder med.

Undervisningen afspejler din fagretning i temaer og projekter. Motion og bevægelse er også en integreret del af din skoledag.

Glæd dig til en uddannelse med masser af spændende projekter sammen med andre unge!

 

Stikord om job indenfor byggeteknik

Bygningsmaler
Bygningsmaleren arbejder kreativt med farver og dekorationer og er med til at sætte den endelige finish på et nybyggeri.
Arbejdet foregår ofte udenfor om sommeren og indendørs i den kolde tid.

Murer
Du bygger huse, pudser facader og arbejder med tagsten. En murer arbejder udendørs på stilladser og på tage året rundt. Du sætter fliser op, lægger klinkegulve og pudser vægge og lofter.

Struktør

  • Anlægsstruktørens område er terræn, vej- og flisebelægningsarbejde, nedgravning af forsyningsledninger og praktisk kloakering.
  • Bygningsstruktøren arbejder med trækonstruktioner/forskallingssystemer (støbeforme), stålarmering, stillads og alle former for betonarbejde.
  • Brolæggeren laver belægninger på indkørsler, gågader og torve. Kloakrørlæggeren arbejder med at måle op, lægge rør og producere betonkonstruktioner.

Tømrer
Tømreren laver alt normalt træarbejde på bolig- og erhvervsbyggeri. Alu-tømreren laver mange af samme produkter som tømreren, bare i aluminium.
Hvis du er specialiseret som tækkemand, arbejder du med at lægge nyt stråtag eller reparere gamle tage og tagkonstruktioner.

Snedker
En snedker arbejder mest med møbler og inventar fx køkkener, trapper, døre og vinduer. En del af arbejdet handler om at vejlede og rådgive kunder. Du skal kunne forklare, tegne og bygge efter kundens ønsker.

VVS
VVS-faget spænder over flere specialer. Som VVS-energispecialist arbejder du med at installere varmeanlæg, fyringsanlæg og fjernvarmeforbindelser. Blikkenslager har vand, varme som område. Ventilationsteknikeren kan servicere indregulering og fejlfinding på klima og ventilationsanlæg.

VVS-installationsteknikeren beskæftiger sig med installationsteknik, intelligent sanitetsteknik, vand og afløbsinstallationer, kundeservice og teknisk projektstyring.

Elektriker
Du sørger for strøm til lys eller reparerer og skifter ledninger og kontakter til strøm. Som elektriker specialiserer du dig indenfor et bestemt område. Det kan fx være målrettet energieffektivisering.

Ejendomsservicetekniker
Jobbet som ejendomsservicetekniker kræver, at du har et bredt kendskab til mange håndværk og selv kan foretage mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver. Det kan være udearealer, vand- og varmeanlæg, affaldshåndtering og beboer- og håndværkerkontakt.

Vil du starte på en erhvervsuddannelse?

Grundforløb 1 varer 20 uger og er for dig, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse.

Hvis du er i tvivl om, hvad der interesserer dig, er der 6 fagretninger at vælge imellem:

  • Byggeteknik EUD/EUX
  • EUX TECH
  • It, medie og teknik EUD/EUX
  • Metal og mekanik EUD/EUX
  • Styling og livsstil EUD
  • Vild med mad EUD/EUX

Vil du starte på en erhvervsuddannelse?

Grundforløb 1 varer 20 uger og er for dig, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse.

Hvis du er i tvivl om, hvad der interesserer dig, er der 6 fagretninger at vælge imellem:

Erhvervsuddannelser forkorter vi EUD. Hvis du kombinerer din erhvervsuddannelse med gymnasiale fag, hedder retningen EUX.

Du kan vælge alle fagretninger som EUX dog undtaget Styling og livsstil. EUX giver både et svendebrev og et studenterbevis.

Det er dine evner og interesser, der afgør, hvilken fagretning, du skal vælge. Indenfor hver retning kan der være mange forskellige erhverv.

I løbet af de første 20 uger, grundforløb 1, får du et indblik i dem alle og finder ud af, om du vil være kok, mediegrafiker, murer eller noget helt andet.