AARHUS
TECH

Overvejer dit barn at tage en erhvervsuddannelse?

Trygt valg og åbne muligheder

Er en erhvervsuddannelse det rigtige valg for dit barn?

Det er et spørgsmål, mange forældre stiller sig, og et vigtigt et at få svar på. For uddannelsesvalget skal give mening for jeres barns fremtid.

Derfor hjælper vi jer godt på vej, så I - og jeres barn - kan føle jer trygge ved valget.

 

På denne side kan du læse om, hvordan en erhvervsuddannelse giver dit barn et solidt sted at stå, glæden ved at blive dygtig til noget og flere veje at vælge imellem bagefter her.

Fællesskabet på AARHUS TECH

På AARHUS TECH får dit barn et fagligt fællesskab, hvor hun/han dagligt samarbejder med andre om at løse opgaver. Den teoretiske undervisning er virkelighedsnær og kobles hele tiden til praksis. For rigtig mange unge styrker det trivslen, når man kan se, hvordan de ting, man lærer, kan bruges i virkeligheden. 

YouTube er deaktiveret.

0:32 minutter

Karakterer fortæller ikke, hvad dit barn drømmer om

Det er en naturlig tanke, når karakterbogen viser flotte tal: Nu har vi åbnet alle døre. Men netop derfor er det værd at spørge, hvilken dør dit barn faktisk har lyst til at gå igennem.

En god karakter i matematik fortæller, at dit barn har arbejdet godt og forstår stoffet. Men det fortæller ikke, hvad dit barn får mest energi af at bruge matematikken til, eller om det er en helt anden måde at arbejde på, der giver glæde i hverdagen.

Så før valget træffes, kan I stille et andet spørgsmål, nemlig: “Hvad får dig til at glemme tiden?”

Find flere gode spørgsmål, du kan stille dit barn om valget af ungdomsuddannelse her.

Eller kom forbi til en rundvisning eller åbent hus. Nogle gange er det den hurtigste vej til at finde ud af, hvad der passer.

Dit barn får tid til at vælge

Kommer dit barn direkte fra folkeskolen eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de seneste to år?

Så starter dit barn på grundforløb 1, som varer 20 uger. Her vælger de en fagretning ud fra deres interesser og får mulighed for at snuse til et helt fagområde af flere beslægtede uddannelser, inden de vælger uddannelse. 

På grundforløb 2 skal dit barn starte på sin uddannelse.

Viser det sig i løbet af grundforløb 1, at fagretningen ikke er den helt rigtige, så kan dit barn stadig starte på grundforløb 2 af sin uddannelse, selvom uddannelsen ligger uden for fagområdet.

Du er med, når dit barn skal have læreplads

Er dit barn under 18 år? Så er du som forælder med inde over beslutningerne om lærepladsen og skal skrive under på aftalen med lærepladsen.

I behøver ikke have styr på lærepladsen allerede fra første dag. Først prøver dit barn faget af på grundforløbet. Når tiden er inde, hjælper vores lærepladskonsulenter med at søge en læreplads og gør eleverne klar til at møde virksomhedernes forventninger. Og hvis lærepladsen lader vente på sig, kan dit barn fortsætte på skolen i skoleoplæring, mens vi hjælper videre.

Læs mere om oplæring her.