AARHUS
TECH

Murer

Ansøgningsfrist 22. november 2024 - skolestart: 13. januar 2025

Hvad kommer jeg til at arbejde med?

Murerfaget er et af de ældste håndværk. Som murer er du med til at bevare de stolte traditioner og samtidig bruge moderne metoder. Du bygger nye huse, vedligeholder ældre huse og kan også restaurere bevaringsværdige bygninger.

 

Hvad lærer jeg? 

Du lærer at støbe sokkel og gulv, pudse facader og arbejde med tagsten. At sætte fliser op og lægge gulvklinker er også en stor del af en murers arbejde.

Du får viden om brændte sten, beton, fliser og andre materialer. Desuden er det selvfølgelig vigtigt, at du kan lave en arbejdstegning og bruge den, når du skal bygge et helt nyt hus. I murerfaget tegner vi i computerprogrammet AutoCAD.

 

Hvor kan jeg arbejde som murer?

Du kan få job i et byggefirma enten i Danmark eller i udlandet. Du kan også starte din egen virksomhed.

 

Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet murer?

Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.

Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede murere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.

 

Vælg mureruddannelsen, hvis du har…

  • præcision og teknisk snilde
  • sans for kvalitet
  • lyst til at arbejde udendørs – også højt til vejrs

Murer - EUX (4 år og 6 måneder - 5 år)
Du kan også tage uddannelserne som EUX-uddannelser. Det betyder, at du både får et svendebrev og en studentereksamen, som giver adgang til videregående uddannelser.

Læs mere om EUX.

YouTube er deaktiveret.

Lokation

Halmstadgade 6
8200 Aarhus N

Gymnasiale fag på EUX
På grundforløbet:
AARHUS TECH
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N

På hovedforløbet:
AARHUS GYMNASIUM, Viby
Hasselager Allé 10
8260 Viby J

Bor du langt væk?
plads på skolehjemmet

Varighed

3 år og 11 mdr. - 4 år og 6 mdr.
(inkl. grundforløb 1 og 2)

Med EUX: 4 år og 6 mdr. - 5 år
(inkl. grundforløb 1 og 2)

Økonomi

Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.

Er du i skoleoplæring, vil du også få løn, dog på en lavere sats.

Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk

Fag

På uddannelsen har du obligatoriske fag som byggepladsindretning og affaldshåndtering, nivellering og afsætning, byggeri og energiforståelse,  byggeri og samfund,  byggeri og arbejdsmiljø,  murerteknik, pudse- og overfladebehandling, fliseteknik, gulvteknik, tagarbejde, restaurering, tegning, digitalt byggeri 1, byggeri og samfund 2 og systemstillads.

 

Videreuddannelse

Du kan videreuddanne dig til byggetekniker, byggekoordinator, bygningskonstruktør.

Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet.

Overgangskrav til hovedforløb - EUD

EUD-elever skal have bestået

    • matematik F, teknologi F
    • certifikat i rulle- og bukkestillads, kold asfalt, bitumen, arbejde med gnistproducerende værktøj, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.
    • grundforløbsprøven

 

Overgangskrav til hovedforløb - EUX

  • dansk C, engelsk C, samfundsfag C *)
  • matematik C, teknologi C, fysik C
  • certifikat i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse
  • grundforløbsprøven

*) Gennemføres på grundforløb 1. Du kan også tage fagene på VUC.

 

Læreplads

Du er selv ansvarlig for at finde din læreplads, men skolens vejledere og virksomhedskonsulenter hjælper dig gerne med gode råd. 

Læs mere om oplæring.