AARHUS
TECH

Murer for en dag

Et forløb for elever i 3. og 4. klasse, modtageklasser og elever med særlige behov

Beskrivelse af forløbet "Murer for en dag"

  • Skal I have besøg af en murer?
  • Skal dine elever (3.-4. klasse) lære om forbandt, løber og kop
  • Skal de designe og bygge deres eget minihus med mursten og mørtel?
I får besøg af en murerfaglærer fra AARHUS TECH, og eleverne kommer til at møde murerfaget. Som murer arbejder man blandt andet med at bygge huse eller ombygge huse. De arbejder med opmuring, fugning, tagdækning, opsætning af fliser og klinker.
Forløbet afsluttes med et 'svendebrev' til alle elever, som kan tages med hjem og danne grundlag for at snakke med forældre om dagens oplevelser. Der uddeles også et 'svendebrev' til at hænge op i klassen.
 

I kan forvente:

  • at få besøg af en faglærer fra AARHUS TECH
  • at eleverne introduceres til murerfaget på en legende og undersøgende måde
  • at eleverne gennem autentiske hands-on-opgaver, får indblik i relevante arbejdsopgaver og viden om faget. 

Forventninger til jer:

  • at du har kontakt med faglæreren fra AARHUS TECH og aftaler nærmere om dagen (DU BLIVER KONTAKTET AF FAGLÆREREN)
  • at du og din klasse arbejder med den obligatoriske forberedelse, så eleverne har en forforståelse for det AARHUS TECH kommer med
  • at du og din klasse arbejder med den obligatoriske efterbehandling af forløbet, så eleverne får mulighed for at reflektere over forløbets indhold og det de har lært
  • at du under besøget fra AARHUS TECH har det pædagogiske ansvar og hjælper eleverne med at deltage i dagens program
  • at du svarer på evalueringen af forløbet (sendes to dage efter forløbet)

Varighed

Forberedelse: 2 lektioner

Besøg fra AARHUS TECH: kl. 8.30-12.00

Efterbehandling: 2 lektioner

Gratis for folkeskoler i Aarhus Kommune

Forløbet Murer for en dag er gratis for folkeskoler i Aarhus Kommune.

Tilmeld jer via kommunens hjemmeside: Udsyn mod arbejdsliv

Pris og deltagelse for andre

For privatskoler og skoler uden for Aarhus Kommune er der en egenbetaling for forløbet. 

Kontakt konsulent for elevrekruttering, Line Holtzmann Jensen.
Telefon 6198 7334
Mail lhje@aarhustech.dk

Forløbet er centralt finansieret fra Børn & Unge i Aarhus Kommune og er udviklet i et samarbejde mellem folkeskolelærere og faglærere fra AARHUS TECH.

Formål

Man kan ikke drømme om noget, man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge, og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.
Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.
De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrete indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet