
Oplæring i udlandet (OPU)

Hvorfor skal jeg tage en del af min oplæring i udlandet?
Når du vælger at tage en del af din oplæring i udlandet, som elev på AARHUS TECH får du:
- En oplevelse for livet!
- Faglig udvikling - du lærer metoder, du måske ikke møder herhjemme
- Indblik i en anden kultur og arbejdsform
- Du bliver bedre til sprog
- Du får venner og et professionelt netværk i udlandet
- Personlig udvikling - du lærer at stå på egne ben og tage ansvar
- Et attraktivt CV - arbejdsgivere i både Danmark og udlandet ser positivt på international erfaring
Uanset om du drømmer om at arbejde internationalt, vil styrke dine kompetencer eller bare er eventyrlysten, så er oplæring i udlandet en god investering i dig selv og din fremtid.
Du får dækket rejseudgifter op til 32.000 kroner
Hvad er Oplæring i udlandet? (OPU)
OPU står for ’Oplæring i udlandet’ og er et dansk tilskudsprogram, der giver dig, der er elev på en erhvervsuddannelse, mulighed for at tage en del af din oplæring i en udenlandsk virksomhed – med støtte, løn og godkendelse fra din skole eller danske arbejdsgiver. Og det, du lærer i udlandet, tæller med i din danske uddannelse.
AARHUS TECH har flere vejledere til vores rejselystne elever, der glæder sig til at tale med dig om dine muligheder.
Hvordan kommer jeg afsted til udlandet?
Der er to veje til at rejse til udlandet med din erhvervsuddannelse:
Hvis du ikke har en dansk læreplads/uddannelsesaftale, kan du komme afsted med hjælp fra din erhvervsskole i Danmark. Tag i første omgang fat i en af AARHUS TECHs OPU-koordinatorer.
Hvis du har en dansk læreplads/uddannelsesaftale, skal du i første omgang tale med din danske arbejdsgiver og aftale, om han/hun kan undvære dig i en periode og til gengæld få dig dygtigere hjem igen.
Hvordan finder jeg en læreplads i udlandet?
Start med at tale med OPU-koordinatoren på AARHUS TECH, din danske arbejdsgiver, din familie og/eller dine venner.
• Måske kender din arbejdsgiver en relevant virksomhed i udlandet?
• Måske har nogen i din familie eller i din vennekreds gode kontakter i udlandet?
• Nogle elever har uden at kende nogen bare henvendt sig direkte til en virksomhed, de for eksempel har fundet på de sociale medier.
• AARHUS TECH har måske også nogle kontakter i udlandet du kan trække på. For eksempel ved vi, at tømrere har gode chancer for oplæring i Norge, og at danske kokkeelever er efterspurgte i mange europæiske lande.
Hvad skal jeg opfylde for at kunne tage afsted?
For at få godkendt din oplæring i udlandet (OPU) skal du:
• have bestået Grundforløb 2
• have en aftale med din udenlandske arbejdsgiver om minimum 37 timers fagligt relevant arbejde om ugen
• få løn i udlandet – ellers gives der ikke tilskud.
• Dit planlagte udlandsophold skal vare i mindst en måned.
Får jeg løn og økonomisk støtte?
Du skal have løn i udlandet af din udenlandske arbejdsgiver, for at opholdet kan godkendes som en del af din danske uddannelse. Men lønnen i udlandet kan ofte være lavere end i Danmark.
Til gengæld kan du via OPU-ordningen få tilskud til:
• Rejseudgifter
– Også til jobsamtaler
– Og når du skal ”hjem” på skoleophold i Danmark
• Visumudgifter
• Forsikringer
• Husleje (op til 2.500 kroner per måned).
Jeg har også hørt noget om Erasmus+ legater. Kan jeg også få sådan et?
Man kan godt søge om at få både OPU-støtte og Erasmus+-støtte til det samme ophold. Tal med din OPU-koordinator på AARHUS TECH om det.
Hvad kræver det af mig?
Det er vigtigt, at du selv er opsøgende, hvis du gerne vil finde en læreplads i udlandet.
Du skal være motiveret, nysgerrig og klar til at tage ansvar. Et udlandsophold kræver planlægning – og mod.
Men mange andre har klaret det før dig, og du får så meget igen: Oplevelser for livet, og nye indsigter i dit fag og i et andets lands hverdag og kultur.
Hvor kan jeg rejse hen?
Du kan tage en del af din i oplæring i stort set hele verden – dog ikke i lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til.
Hvad med skat, arbejdstilladelse og forsikring?
• Du skal tjekke dine personlige skatteforhold forud for et oplæringsophold i udlandet.
• Du skal tjekke, om du behøver en arbejds- og opholdstilladelse (gælder især uden for EU).
• Du skal være forsikret både i arbejdstiden og i fritiden.
Næste skridt, når du har fået en kontakt i udlandet
Når du har fundet en læreplads, skal den forhåndsgodkendes. Her skal du tage fat i din OPU-kontaktperson. Skolen ordner forhåndsgodkendelsen, og I gennemgår en tjekliste med de ting, du skal lære i oplæringen.
Når du har været til samtale, og I er blevet enige om løn med mere, skal I underskrive en kontrakt. Vi har en standardkontrakt på dansk, engelsk, tysk og fransk. I kontrakten står også, hvornår du skal hjem på skoleophold.
Ofte vil samtalen blive kombineret med en kort prøveoplæring. Kontakt din OPU-kontaktperson, når du bliver indkaldt til samtale.
OPU - Tag til udlandet som del af oplæringen i en dansk virksomhed
I en uddannelsesaftale med en dansk virksomhed kan du i en kortere eller længere periode blive udstationeret i udlandet. Den danske virksomhed har stadig ansvaret for din uddannelse.
Typisk vil virksomheden udstationere dig i en udenlandsk afdeling, et datterselskab eller hos en samarbejdspartner. I nogle brancher kan det også være en fordel at udstationere en lærling i lavsæsonen.
Når du er udstationeret, beholder du din danske lærlingeløn. Din arbejdsgiver dækker forskellen mellem din lærlingeløn i Danmark og den løn, du får i udlandet.
Viby J
Christina Frøge Albæk Jørgensen
T +45 2231 8610
cfl@aarhustech.dk
Data- og kommunikationsuddannelsen, elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, lager- og terminaluddannelsen, personvognsmekaniker, vejgodstransport - chauffør
Aarhus N
Anne Sofie Hansen
T +45 2223 4525
ash@aarhustech.dk
Bygningsmaler, ejendomsservicetekniker, industritekniker, mediegrafiker, serviceassistent, sikkerhedsvagt, smed, teknisk designer, VVS
Flemming Christiansen
T +45 2488 1550
fc@aarhustech.dk
Struktørfagene, tømrer, murer, snedkerfagene
Aarhus C
Henrik Mølgård Axelsen
T +45 6198 7316
hema@aarhustech.dk
Ernæringsassistent, frisør, gastronom, gourmetslagter