AARHUS
TECH

Personvogns­mekaniker

Næste skolestart: 3. august 2026

Hvad kommer jeg til at arbejde med?

I Danmark kører der mere end 2,5 mio. biler på vejene. Som mekaniker er du med til at reparere og vedligeholde deres elektroniske systemer, motorer, bremser, koblinger, styretøj og klimaanlæg og mere til. Du rådgiver desuden kunder om deres el- og benzinbiler og er fokuseret på service, sikkerhed, driftsøkonomi og miljøkrav.

Du får altså en afvekslende hverdag, hvor der er plads til at nørde med biler. Der skal findes og fikses problemer på biler i værkstedet, men du skal også følge med i udviklingen og vide noget om kommende biler på markedet.

 

Hvad lærer jeg? 

Nutidens mekaniker får sjældent olie på hænderne, fordi biler i dag har avancerede elektroniske systemer.

Udover færdigheder indenfor automatik, elektronik og it giver uddannelsen dig en grundlæggende viden om at finde fejl og udskifte dele på biler, der er gået i stykker eller har fået skader.

 

Hvor kan jeg arbejde som personvognsmekaniker?

Du kan arbejde på autoværksteder, specialværksteder, i større virksomheder eller inden for det offentlige.

 

Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet personvognsmekaniker?

Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den her.

Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede personvognsmekanikere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.

 

Vælg personvognsmekanikeruddannelsen, hvis du har…

  • lyst til at arbejde med både mekanik, elektronik og it
  • interesse for biler og udviklingen i bilindustrien
  • mod på kundekontakt og -service
  • sans for at planlægge og selv bestemme dine opgaver
YouTube er deaktiveret.

Lokation

Hasselager Allé 2
8260 Viby J

Bor du langt væk? Få plads på skolehjemmet.

Gymnasiale fag på EUX
På grundforløbet:
AARHUS TECH
Halmstadgade 6
8200 Aarhus N

Hvis du vælger at tage uddannelsen som EUX, skal du tage hovedforløbet på en anden erhvervsskole.

Varighed

2 år og 6 mdr. - 4 år og 6 mdr.
(inkl. grundforløb 1 og 2)

Økonomi

Har du en læreplads allerede på grundforløbet, får du løn. Lønnen vil stige løbende gennem din uddannelse, og du får udbetalt løn både i oplæring og på skoleopholdene.

Er du i skoleoplæring, vil du få skoleoplæringsydelse. Denne er typisk lavere end lærlingeløn. Hvis du er fyldt 18 år, stiger skoleoplæringsydelsen løbende igennem din uddannelse.

Har du ikke en læreplads, kan du på grundforløbene få SU, hvis du er over 18 år. Se mere på su.dk

Fag

På uddannelsen får du obligatoriske fag som: iværksætteri PV og LV, autofysiske begreber, kundeservice, kontrol og reparation af PV bremser og bremsesystemer, reparation af træk/kardanaksler og kobling, kontrol og reparation af styretøj, undervogn, og motorer 1.

Desuden service af airconditionanlæg, eftersyn og kontrol af lys, tegngivningsapparater, visker-/vaskeranlæg og akkumulator og fejlfinding på elektriske systemer.

På trin 2 lærer du om det internationale arbejdsmarked foruden en række specialiserede og tekniske færdigheder.

 

Specialisering under uddannelsen

Varigheden for specialerne er inkl. grundforløb 1 og 2. Vælg mellem:

Erhvervsuddannelsen

  • Personvognsmontør (2 år og 6 måneder) 
    Her skal du kunne tilrettelægge og gennemføre et rationelt arbejdsforløb i forbindelse med eftersyn og simpel fejlfinding herunder reparere eller udskifte nedslidte og defekte dele.
  • Personvognsmekaniker (4 år og 6 måneder). 

 

Videreuddannelse

Du kan videreuddanne dig til autoteknolog, produktionsteknolog, maskinmester eller diplomingeniør.

Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet.

Overgangskrav til hovedforløb - EUD

EUD-elever skal have bestået

  • matematik E, fysik E
  • certifikat i arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring, førstehjælp (+ færdsel) og miljø og sikkerhed, arbejde med epoxy og isocyanater
  • grundforløbsprøven

Læreplads

En stor del af din uddannelse foregår på en læreplads.
Skolen støtter dig gerne med hjælp og vejledning, når du skal søge læreplads, men du er selv ansvarlig for at søge.
Læs mere om oplæring. 

Skoleoplæring

Hvis du ikke finder en læreplads med det samme, kan du starte i skoleoplæring. 

Oplæring i udlandet

Som elev på en erhvervsuddannelse kan du tage en del af din oplæring i udlandet og få en oplevelse for livet. Faglighed kender nemlig ingen grænser!
Oplæring i udlandet.