AARHUS
TECH

Oplæring i udlandet uden læreplads i Danmark

OPU – kom i oplæring i udlandet

 

Det er vigtigt, at du selv er opsøgende, hvis du gerne vil finde en læreplads i udlandet.

AARHUS TECH har desværre ikke en liste over godkendte lærepladser. Men du er velkommen til at spørge OPU-kontaktpersonen på din uddannelse om mulighederne for netop dit fag.

For eksempel ved vi, at tømrere har gode chancer for oplæring i Norge, og at danske kokkeelever er efterspurgte i mange europæiske lande.

 

Gode råd, når du skal finde læreplads

Der er flere ting, der spiller ind, når du skal finde en udenlandsk læreplads. Fx hvilke sprog du taler. Vi anbefaler, at du bruger dit netværk til din søgning – elever fra AARHUS TECH, der har været i oplæring i udlandet, venner og familie.

Du kan også søge på nettet. På gribverden.dk ligger information om de forskellige lande og link til jobdatabaser.

 

Næste skridt, når du har fået en kontakt

Når du har fundet en læreplads, skal den forhåndsgodkendes. Her skal du tage fat i din OPU-kontaktperson. Skolen ordner forhåndsgodkendelsen, og I gennemgår en tjekliste med de ting, du skal lære i oplæringen.

Når du har været til samtale, og I er blevet enige om løn m.m., skal I underskrive en kontrakt. Vi har en standardkontrakt på dansk, engelsk, tysk og fransk. I kontrakten står også, hvornår du skal hjem på skoleophold.

Ofte vil samtalen blive kombineret med en kort prøveoplæring. Kontakt din OPU-kontaktperson, når du bliver indkaldt til samtale.

Læs mere om OPU-ordningen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Du er også altid velkommen til at kontakte din OPU-kontaktperson.

 

Du kan få tilskud til rejser t/r og til husleje i udlandet

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, giver tilskud til rejser i forbindelse med din udenlandske oplæring.

Det gælder dine udgifter til

  • rejse t/r, når du skal til jobsamtale i udlandet
  • rejse t/r, når du skal på skoleophold i Danmark
  • flytning til udlandet
  • husleje i udlandet, 50 % og højst 2.500 kr. om måneden

 

Du skal selv søge AUB om tilskuddene. Skolens OPU-kontaktperson kan hjælpe dig i gang.

Læs detaljer om tilskud til dine udgifter til OPU

 

Om løn under oplæring i udlandet

Du får den løn, du aftaler med den udenlandske virksomhed i kontrakten. Mens du er på skoleophold i Danmark, kan du få dansk overenskomstmæssig løn af AUB.

Det maksimale beløb, som AUB kan bevilge, er 32.000 kr. indenfor en 12-måneders periode. Løngodtgørelse under obligatoriske skoleophold i Danmark regnes ikke med i de 32.000 kr.