Samarbejder og partnerskaber
Grønt partnerskab med fokus på bæredygtig udvikling
Samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus
Sammen med Erhvervsakademi Aarhus hjælper vi østjyske virksomheder med at integrere FN's verdensmål i deres forretningsmodel og bidrage til et grønnere og mere bæredygtigt samfund. Det gør vi gennem et fælles, praksisorienteret akademiforløb særligt målrettet faglærte, der arbejder indenfor levnedsmiddel- eller byggebranchen.
På akademiforløbet undervises der i, hvordan man kortlægger virksomhedens usete potentialer og udmønter dem i konkrete tiltag indenfor bæredygtighed, der understøtter forretningen. Sådan sikres fremtiden for virksomheder og den verden, de er en del af - dét er bæredygtig udvikling!
Udvikling af augmented reality-undervisningsmateriale til struktørfagene
Samarbejde med Videnscenter for Håndværk – Design og Arkitektur
I fællesskab med Videnscenter for Håndværk – Design og Arkitektur undersøger, afprøver og evaluerer vi, hvordan augmented reality-teknologien indarbejdes som et meningsfuldt værktøj til understøttelse af undervisningen på strøkturuddannelserne.
Gennem deltagelse i projektet bidrager AARHUS TECH med værdifuld, praktisk indsigt i hybride læringsformer til udviklingen af undervisningsmateriale, der skal udbredes på landsplan. Ydermere giver samarbejdet afsæt for udbredelse af teknologien til andre fag.
Internationale projekter
Vi vægter internationale samarbejder højt og deltager i projekter på tværs af grænser med andre erhvervsskoler.