Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Kom med på det nystartede vinterhold
Vi har stadig enkelte, ledige pladser på denne uddannelse. Vi optager indtil den 28. januar (med mindre alle pladser bliver taget inden).
Kontakt vejlederne hurtigst muligt, og slip for at vente til sommer med at starte din uddannelse.
Næste skolestart: 19. januar 2026
Hvad kommer jeg til at arbejde med?
Som elektronikfagtekniker er det dit område blandt andet at udvikle nye produkter, opbygge prototyper, teste og afprøve printkort, fejlsøge og reparere elektronisk udstyr.
Det kan være elektronik til vindmøller, hospitaler, skibe, fly, Hi-fi og lydudstyr og desuden laboratorieudstyr til fx eksperimentalfysik. Det kan også være udstyr, der kan måle temperatur, tryk, fugtighed m.m. eller forbrug af vand, varme, el og lys.
Hvad lærer jeg?
Du lærer om analog og digital teknik. Og du får viden om de byggeklodser, der bruges i elektriske kredsløb.
På uddannelsen laver elever en praktisk opbygning af kredsløb monteret med hul- (HMD) og overflademonterede (SMD) komponenter. Du bliver også instrueret i at bruge måleinstrumenter og andet udstyr og desuden at programmere mikroprocessorer.
Hvor kan jeg arbejde som elektronikfagtekniker?
Der er mulighed for job i både det offentlige og private område. Det kan være inden for produktionsvirksomheder, hospitaler, forsvaret og lufthavne.
Hvad kan jeg forvente at tjene som nyuddannet fra elektronik- og svagstrømsuddannelsen?
Børne- og Undervisningsministeriet udregner løbende den startløn, nyuddannede kan forvente at tjene i omegnen af. Se den typiske startløn for elektronikfagteknikere her.
Den startløn, som ministeriet oplyser, er baseret på de seneste oplysninger fra Danmarks Statistik. Den er et gennemsnit af de seneste tre års indberetninger om, hvad nyuddannede elektronikfagteknikere tjener, når de lige er kommet i arbejde. Fordi der er tale om et beregnet gennemsnit, kan den egentlige startløn godt være en anelse højere eller lavere, end det ministeriet oplyser.
Vælg elektronikfagteknikeruddannelsen , hvis du har…
- lyst til at arbejde med teknik, elektronik og it
- fokus på kvalitet og detaljer
- logisk og systematisk sans
Fag
På uddannelsen får du obligatoriske fag, blandt andre forstærkerteknik og transducere, power supply, digital- og mikroprocessorteknik og miljøteknologi.
Specialisering under uddannelsen
Uddannelsen har flere specialer (AARHUS TECH tilbyder ét). Varigheden for specialet er inkl. grundforløb 1 og 2. Vælg mellem:
Erhvervsuddannelsen
- Elektronikfagtekniker (4 år og 6 måneder)
- Andre specialer tages på andre skoler.
Videreuddannelse
Du kan videreuddanne dig til it-teknolog eller diplomingeniør.
Se alle dine muligheder på ug.dk/adgangskortet.
Overgangskrav til hovedforløb - EUD
EUD-elever skal have bestået
- matematik E, fysik E
- certifikat i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater
- grundforløbsprøven
Læreplads
En stor del af din uddannelse foregår på en læreplads.
Skolen støtter dig gerne med hjælp og vejledning, når du skal søge læreplads, men du er selv ansvarlig for at søge.
Læs mere om oplæring.
Skoleoplæring
Hvis du ikke finder en læreplads med det samme, kan du starte i skoleoplæring.
Oplæring i udlandet
Som elev på en erhvervsuddannelse kan du tage en del af din oplæring i udlandet og få en oplevelse for livet. Faglighed kender nemlig ingen grænser!
Oplæring i udlandet.
Her får du vejledning
Ring, skriv eller mød personligt op til en samtale om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Har du fundet drømmeuddannelsen?
Klik her og se hvordan du søger ind, adgangskrav, skolestart og ansøgningsfrister