 
        EUX - student og faglært
Når du vælger EUX, får du ikke "bare" en hue på hovedet - du får også et svendebrev i hånden. Den erhvervsfaglige studentereksamen, som EUX også kaldes, kombinerer nemlig de gymnasiale fag med en erhvervsuddannelse. Når du er færdig, er der er altså dobbelt op på fordele: Søger du ind på en videregående uddannelse på lige fod med andre studenter? Eller træder du direkte ud på et arbejdsmarked, hvor du er eftertragtet? Valget er frit op til dig.
EUX på AARHUS TECH
AARHUS TECH tilbyder kun EUX på grundforløbene. Hvis du vil tage din erhvervsuddannelse som EUX, skal du altså skifte skole, når du kommer til hovedforløbet på din uddannelse.
EUX er for dig
- der vil have mulighed for at læse videre, men også ønsker en faglig uddannelse
- der både er interesseret i boglige og erhvervsfaglige fag
- der er indstillet på en 4-5 års uddannelse
- der har ambitioner og gå-på-mod
Den erhvervsfaglige studentereksamen er en afvekslende uddannelse med engagerede lærere. Og hvis du kan lide at gå i skole og forberede dig til timerne, er EUX et godt valg.
Forløbet er overordnet bygget op på samme måde som en erhvervsuddannelse. Der er grundforløb og hovedforløb, der veksler mellem teori på skolen og oplæring i en virksomhed. Den boglige del af uddannelsen udgør imidlertid en langt større andel af undervisningen og er desuden på gymnasialt niveau.
Fordi man får alt på én gang, tager det længere tid at færdiggøre EUX'en, end hvis man vælger en af de andre studentereksaminer. Se, hvor lang tid det tager at gå på EUX på den erhvervsuddannelse, som du ønsker at kombinere med din hue.
Der er kun opstart af EUX på grundforløb 1 i august. EUX på grundforløb 2 starter kun op i januar.
- fold ud og find uddannelser med EUX
Fag på EUX
Obligatoriske fag
Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Fysik B
Kemi C
(Kemi B for gastronom)
Samfundsfag C
Teknikfag B
(Teknikfag A for elektriker, industritekniker, smed og VVS)
Teknologi B
Valgfag
Matematik A
Engelsk A
Samfundsfag B
Håndværksmæssige fag
Hvilke håndværksmæssige fag, du får, afhænger af hvilken faglig uddannelse, du vælger.
Overgangskrav til hovedforløb
- dansk C, engelsk C, samfundsfag C *)
- matematik C, teknologi C og fysik C (eller kemi C for gastronomuddannelsen)
- Diverse certifikater fra din uddannelse
*) Gennemføres på grundforløb 1. Du kan også tage fagene på VUC.
EUX giver adgang til et hav af videregående uddannelser - læs for eksempel:
Erhvervsakademiet
Administrationsøkonom
Designteknologi
Diplomingeniør
Eksport og teknologi
Energiteknologi
Jordbrugsteknolog
Multimediedesigner
Professionsbachelorer
Animation
Fotojournalist
Folkeskolelærer
Journalist
Natur- og kulturformidling
Pædagog
Socialrådgiver
Universitetet
Agrobiologi
Byggeteknologi
Datavidenskab
Energi
Engelsk
Geografi
Molekylær medicin
 
                    EUX på AARHUS TECH
I løbet af dit første år, hvor du går på grundforløb, får du undervisning i dine gymnasiale fag på AARHUS TECH, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N.
Hvis du ønsker din erhvervsuddannelse som EUX, skal du skifte skole, når du kommet til hovedforløbet på din uddannelse.
 
                    Her får du vejledning
Ring, skriv eller mød personligt op til en samtale om AARHUS TECHs uddannelser i vores vejledningscenter.
Se kontaktinfo og -tider samt svar på ofte stillede spørgsmål på vejledningssiden.
OBS! Er du allerede elev på skolen? Spørg din kontaktlærer eller gennemførselsvejlederen.
Spørgsmål om SU: su-eud@aarhustech.dk
Til forældre
Læs om det faglige og sociale miljø på AARHUS TECH, og bliv klogere på, hvordan du som forælder bedst støtter dit barns valg af ungdomsuddannelse.
 
                    Kom og mød os
Deltag i fx vores rundvisninger eller andre arrangementer!
Oplev vores faciliteter på skolen eller se filmene, hvor Matilde viser rundt på adresserne og i værkstederne.
Har du fundet din fagretning?
Klik her og se, hvordan du søger ind.